Blågårdsgade er en sidegade til Nørrebrogade på Indre Nørrebro i København. Gadens navn stammer fra det kongelige slot Blågård, der lå her, før Nørrebro blev bebygget. I 1827 gav Frederik 6. en isenkræmmer privilegier til at etablere et jernstøberi på grunden. Indtil 1859 gik gaden under navnet Blågårdsvejen eller Blågårds Langvej. Der var kun to egentlige veje i området, nemlig Blågårdsvejen og Korsvejen, der fik navnet Korsgade i 1860. I 1830'erne voksede der på begge sider af Blågårdsgade et par enkelte ejendomme frem. I de følgende år voksede der et selvstændigt kvarter op i området. Bygningerne var ofte usle lejekaserner bygget af spekulanter uden hensyn til kvalitet, æstetik eller hygiejne. Dette område fik det lidet flatterende tilnavn "Den sorte firkant", inden det blev saneret i 1970'erne.