Vimmelskaftet er en gade i Indre By i København. Den er en del af Strøget og ligger mellem Nygade og Amagertorv. Vimmelskaft er en gammel betegnelse for et borsving. Baggrunden for gadens navn er, at gaden, der oprindeligt hed Købmannegade og senere Ty(d)skemannegade (kendt fra det 14. århundrede), sammen med de to gader Klædeboderne (nu Skindergade) og Skoboderne (nu Skoubogade) tilsammen dannede en figur, der kunne ligne et borsving. Første gang, man kender navnet Vimmelskaftet, er i 1597. Navnet Ty(d)skemannegade stammer angiveligt fra, at en del tyskere, primært købmænd, slog sig ned i denne gade. Senere i middelalderen var gaden hjemsted for håndværkere, ofte ansat under kronen eller under magistratet. Man kunne finde mange boder mod vejen fra disse håndværkere. Desuden lå mange af byens bedre værtshuse og herberger her.
Telefoncentralen lå i Jorcks Passage Stenders Forlag Eneberettiget Delt bagside. Ubrugt
Cafe Bernina Vimmelskaftet 47/ Badstuestræde 2 Delt bagside. Ubrugt