Bredgade i København, tidligere Norgesgade, er hovedfærdselsåren i Frederiksstaden og strækker sig knap en kilometer i lige linje fra Kongens Nytorv til krydset ved Esplanaden og Grønningen. Oprindeligt var gaden en middelalderlig fægyde, hvorigennem kreaturerne blev drevet til fælleden. I slutningen af 1500-tallet var det blevet den bredeste færdselsåre uden for Østerport (der dengang lå for enden af Østergade) - heraf navnet Bredgade. Omkring gaden lå store haver med små huse. Da kongen i 1649 etablerede det "nye" København mellem Kongens Nytorv og Kastellet og samtidig omlagde Østervold, ændredes navnet til Norgesgade. Omkring 1750 oplevede gaden et sandt byggeboom, hvor specielt hofbygmester Nicolai Eigtved (rokokoens danske mester) fik sat et meget tydeligt fingeraftryk. Gaden blev en vigtig del af akserne i den nyanlagte Frederiksstad, hvor Amalienborg slotsplads var centrum.